Prinsesse Wencheng

Prinsesse Wencheng (tibetansk: Mung-chang Kungco; kinesisk: 文 成 公主; pinyin: Wénchéng Gōngzhǔ; Wade-Giles: Wen-ch'eng Kung-chu; 628-680/2^[1]), med efternavnet Li, var medlem af en mindre gren af den kongelige klan i det kinesiske Tang-dynasti. I 641 ^[1] blev hun givet af kejser Taizong af Tang til kong Songtsän Gampo i Tibet i ægteskab som ufrivillig brik i en ægteskabsalliance. ^[2] Hun er populært kendt i Tibet som Gyasa, eller "kinesisk kone".^[3]

Meget af hendes liv er blevet præget af myter og brugt til propagandaformål. Kinesiske kilder siden Tang-dynastiet krediterer hende for at indføre kinesisk kultur til Tibet ^[4], mens tibetanske kilder krediterer hende for sammen med Songtsän Gampos nepalesiske kone, Bhrikuti, at indføre buddhismen i Tibet.^[5][6] Traditionelle tibetanske historier betragter både Wencheng og Bhrikuti som fysiske manifestationer af bodhisattva Tara^[7], selvom Bhrikutis historiske sandhed stadig diskuteres blandt forskere.^[1][8]

1. ^ ^{a b c} Warner (2011), s. 6.
2. ^ Slobodník (2006), s. 268.
3. ^ Dowman (1988), s. 41.
4. ^ Powers (2004), s. 32.
5. ^ Laird (2007), s. 35.
6. ^ Powers (2004), s. 35.
7. ^ Powers (2004), s. 36.
8. ^ Powers (2004), s. 170.